AMOK i plantebaseret mad

AMOK står for plAntebaseret Mad i Offentlige – eller stOre – Køkkener og er et projekt, der i 2021 blev skabt til mennesker, der laver mad til børn i Skanderborg Kommune. Projektet blev finansieret af Klimapuljen og føres videre, med en ny målgruppe, i 2022.

I 2022 vil dobbelt så mange kunne deltage i projekt AMOK!

  • Silkeborg Kommunes Borgerpulje for Klima og Grøn Omstilling har bevilget, at op til 48 mennesker, der laver mad til børn, kan lære, smage og nyde sig gennem forløbet. Læs mere på denne side!
  • Skanderborg Kommunes Klimapulje har bevilget penge til, at op til 48 ansatte i erhvervskøkkener kan lade sig inspirere af foredrag og workshops. Læs beskrivelsen af projektet på denne side!
AMOK i Plantebaseret Mad
AMOK. Bare AMOK.

AMOK i Skanderborg 2022

Erhvervskøkkenerne i Skanderborg Kommune kan glæde sig til et forløb med fokus på forvænte, voksne ganer – og naturligvis vil Stig Ladefogeds foredrag om klima og sundhed afspejle målgruppen.

AMOK i Skanderborg vil finde sted i efteråret 2022. Information finder du på denne side, og tilmeldingsmodulet følger så snart datoerne er på plads.

AMOK i Silkeborg 2022

Ansatte i (køkkenerne i) Silkeborg Kommunes skoler, daginstitutioner og dagpleje kan se frem til et spændende og inspirerende forløb, der foregår lokalt i Silkeborg. Foredraget var den 20. april, og de to workshops ligger tirsdage og onsdage i uge 19 og uge 35.

Læs mere om AMOK i Silkeborg på denne side. Hvis du ikke nåede at melde dig til inden foredraget, og du bare med på de to workshops, kan du indtil mandag den 9. maj kontakte Jette Boye – måske er der plads til dig også.

AMOK i Skanderborg 2021

Læs om det overståede projekt AMOK – plAntebaseret Mad i Offentlige Køkkener – i Skanderborg 2021 på denne side.

AMOK i Skanderborg Kommune 2021
AMOK i Plantebaseret Mad – Skanderborg 2021

Er du ikke selv i målgruppen for AMOK, men brænder du for at blive inspireret til grønnere madvaner, kan du tilmelde dig et af mine åbne kurser i plantebaseret mad. Det næste finder sted lørdag den 30. april i Designmejeriet, Stilling v/Skanderborg. De åbne kurser er betalingskurser, og tilmeldingen finder du her.

Bag projekt AMOK

Bag projektet står Jette Boye Petersen – plantespiser, underviser, madelsker og holistisk behandler. Jette samarbejder med Den Plantebaserede Sygeplejerske, Stig Ladefoged, Designmejeriet i Stilling og Madværkstedet i Silkeborg. Har du spørgsmål vedr. projekt AMOK, er du velkommen til at kontakte Jette Boye.