Om jetteboye.dk

Læring, udvikling og bæredygtighed er nøgleord!

jetteboye.dk er en lille enkeltmandsvirksomhed, der har til huse i Hørning mellem Århus og Skanderborg.

Virksomheden er ejet af Jette Boye, hvis primære ydelser er:

  • Tekster (content marketing) med fokus på SEO (søgemaskineoptimering)
  • Opbygning og vedligeholdelse af (især tekster på) hjemmesider
  • Korrekturlæsning og anden administrativ bistand.

Jeg har en baggrund som cand.mag. i fransk samfunds- og kulturdokumentation & organisationsudvikling og mange års erfaring som akademisk medarbejder. Se gerne mit CV på min LinkedIn-profil.

Madlavningskurser

Som et supplement til det administrative, lidt stillesiddende arbejde, har jeg en passion for plantebaseret madlavning. Jeg underviser i både virksomheder og private hjem, og jeg udbyder selv kurser 2-4 gange årligt.

Som madnørd, vegetar gennem mange år og veganer siden 2017 er jeg selvlært udi den plantebaserede mad, og jeg giver gerne min viden videre.

Jeg lever så bæredygtigt som jeg nu kan – og jeg er taknemmelig for, gennem min undervisning i plantebaseret madlavning, at kunne inspirere andre til en lidt mere bæredygtig, fælles fremtid!

Alternativ behandling

Jeg har opdaget, at jeg kan noget særligt med mine hænder. Og derfor er alternativ behandling også blevet en passion for mig.

Du er velkommen til at læse mere herom på min anden hjemmeside, JettesGodeHænder.dk.

Uden for arbejdstiden…

Nogle gange om året er jeg censor på Administrationsbacheloruddannelsen, særligt på områderne Organisation og Human Resources. På denne måde holder jeg mig à jour med fagområder, jeg brænder for. Og jeg får styrket min tro på, at næste generation kan gøre vores verden endnu bedre!

Jeg elsker at lære, og jeg elsker at lære mennesker at kende. Jeg elsker at vandre i naturen, bade i havet, dyrke yoga og at være sammen med familie og venner.

Læring, udvikling og bæredygtighed er nøgleord hos jetteboye.dk, der tilbyder løsning af administrative opgaver
Jette Boye Petersen

www.jetteboye.dk – CVR-nr. 39499223 – Liljevænget 5, Hørning – Tlf. 6077 7560