Korrekturlæsning – for virksomheder og private
Søger du hjælp til korrekturlæsning? Mangler du en korrekturlæser, der kan læse din tekst igennem, optimere både sproget og teksten som helhed – og sætte kommaet det helt rigtige sted?
Som sprogligt naturtalent ser og retter jeg basale sproglige fejl, uanset om det blot er nutids-r, der er problemet, eller om det er den grundlæggende sætningsopbygning, der driller.
Jette Boye er mester i dansk grammatik og dybt inde i reglerne for dansk retskrivning. Afhængigt af dine ønsker kan jeg rette slå- og stavefejl samt sætte komma – eller jeg kan læse en dybdegående korrektur. Her tjekker jeg for tvetydigheder og giver forslag til alternative formuleringer, hvis noget kan misforstås. Din tekst skal jo give mening for modtageren. Er jeg i tvivl om noget, slår jeg det problematiske ord op.
Har du brug for assistance til engelske tekster, hjælper jeg også gerne – ved tvivl inddrager jeg mit netværk af engelskkyndige kolleger.
Jeg læser korrektur på fx fagbøger, skønlitteratur, børnebøger, hjemmesider, vigtige dokumenter… hvad end du har brug for. Din tekst optimeres med 100% fokus på budskab, målgruppe og medie – og selvfølgelig afsenderens intention med teksten. Mine kunder er fx forlag, andre små og mellemstore virksomheder samt private. Geografisk dækker jeg hele Danmark, da kommunikation om korrekturlæsning kan klares pr. mail – men jeg har kontor i Hørning mellem Skanderborg og Århus.
Foruden korrekturlæsning kan oversættelser til dansk komme på tale – fra engelsk, fransk og svensk – skriv til jetteboye.dk for en vurdering af opgaven samt et eventuelt tilbud!
Baggrund
Min interesse for sprog fik jeg ind med modermælken, og den har aldrig forladt mig. Jeg voksede op i et trykkeri, Sydjysk Repro Service, hvor jeg fra en meget tidlig alder hjalp med at skrive danske og engelske tekster ind på ‘Composeren’. Jeg læste korrektur, limede bøger, samlede og hæftede medlemsblade for fx dyrlægeforeningen og UFO kontakts medlemmer – og meget andet!
I 8. klasse vandt jeg en sodavand for at kunne stave til phenolphthalein – og i 9. fik jeg 13 i retstavning. For den gode, ‘selvstændige’, besvarelse… Jeg valgte den sproglige linje i gymnasiet og studerede bl.a. sprog på universitetet.
Jeg elsker sprog generelt og dansk i særdeleshed!
Se gerne mine LinkedIn-posts om det danske sprog – og du er naturligvis velkommen til at connecte med mig i samme omgang.
Vi bruger Jette som korrekturlæser på såvel børne- som voksenbøger, fordi hun har et usædvanligt skarpt blik for korrekt dansk, og fordi hun gerne byder ind med forslag til bedre formuleringer, når det er på sin plads. Og så er hun hurtig og nem at samarbejde med; også meget vigtigt for et lille forlag som vores 🙂 De bedste anbefalinger herfra.
Søren Bilgrav-Nielsen, Bilgrav Publishing